søndag den 9. september 2007
Hurra - jeg nåede det!
På trods af tidspres (selvforkyldt) har det være sjovt og en rigtig god måde at komme igennem nyt stof på. Monicas overskuelige opgaver har være en god hjælp til selvhjælp, og med kolleger i ryggen synes jeg det er et rigtigt godt koncept og en sjov måde at lære nyt på. Den store deltagelsesprocent viser også, at det er noget der har grebet mange.
At der er så er nogle af de 23ting jeg sikkert aldrig kommer til at bruge - eller ihvertfald nogle mere end andre - har ikke så stor betydning. Nu ved jeg hvad der er af muligheder og vil forhåbentlig ikke ligne et helt så stort ? hvis jeg bliver spurgt herom eller på anden måde støder på en af de mange forskellige muligheder - fedt!
I den næste tid skal jeg sikkert bruge lidt mere tid på at udforske og dyrke nogle af de 23ting. Desværre for Niri Akina bliver det nok ikke SecondLife jeg kommer til at dykke så meget dybere ned i, det har jeg min tid for kær til!
Til slut tak og stor ros til Monica for et godt tilrettelagt program.
Musik der ligner....
Podcast - ikke lige denne gang
Bazookahosen på YouTube
Måske nogle så og hørte Bazookahosens "hyldest" til Per Arnoldi i "Den 11. time" - her er den ihvertfald.
Godt der ikke findes blå mærker i SecondLife!
torsdag den 6. september 2007
Niri Akina i Second Life
onsdag den 5. september 2007
Podcasting
tirsdag den 4. september 2007
Del dokumenter
- Oplagte redskaber at bruge i projekter når vi taler om indretning, budgetoverslag, logbøger m.m. Jeg har nu inviteret Gitte og Ulla til at skrive med om vores meget fine oplevelse da vi var afsted til Vurderingspanel i NyXregi. Se nedenstående. Mon deres rettelser så automatisk opdateres her i bloggen?
Team Børn til vurderingspanel - en fed oplevelse!
Som de fleste nok ved, har Team Børn knoklet løs i NyXprojektet "Innovation i udstillingskoncepter" siden april 2007.
Mandag d. 20 august skulle arbejdet og det nyudviklede koncept for indretning i Børn stå sin prøve. Sammen med Mette Milling - vores fantastiske konsulent gennem projektet - bevæbnet med model, PowerPoint-show og værktøjskasse drog vi - Ulla, Gitte og Nina - til Performers House i Silkeborg, hvor projektdeltagere fra Bymuseet, Århus Kunstbygning, Performers House, Visit Århus Events og Studenterhus Århus ventede sammen med det strenge vurderingspanel. Panelet bestod af Bo Blaabjerg, KaosPiloterne, Anton Christensen, VTO og Julius Nørbo, NyX.
En time havde hver attraktion ialt - 20. minutter til fremlæggelse af projektet, 20. minutter til inputs fra vurderingspanelet og 20. minutter til generel diskussion om projektet. Ikke megen tid til at fremlægge processen, erfaringer, principper og det færdige resultat, men et overordnet billede fik vi da givet. Den efterfølgende reaktion fra hhv de andre projektdeltagere og ikke mindst dommerpanelet var uden overdrivelse positiv. Selvom vi jo ikke gerne praler vil vi alligevel klappe os selv på skuldrene over reaktioner fra både dommerpanel og projektdeltagere. Alle spørgsmål kunne vi svare for, og vurderingspanelet var synligt imponerede over, hvor langt vi var nået på fem måneder. På spørgsmålet på hvordan det var lykkedes at komme så langt på så kort tid, kunne vi jo kun svare, at "det skulle vi jo..."
En oplevelse der viser, at vi formår at arbejde målrettet, struktureret og under pres - noget som vi i vores egen lille verden på HB tager som en selvfølge, men som faktisk ikke er en selvfølge overalt.... Fedt at opleve!
Wikipedia
Creative Commons
Må indrømme at jeg ikke har kendt eller brugt til Creative Commons tidligere. Det er da smart. Har ofte været i situationen, hvor jeg har ledt efter illustrationer til alverdens ting og sager. Der er ikke lige nogle af mine billeder på flickr, jeg har lyst til at give nogen licens på. Men ved nu hvordan det skal fikses, hvis det bliver aktuelt.